fredag den 18. maj 2012

Den gamle mand og bjerget.

Sammen med Anne Kyster, Christian Fløjgaard og Martin Lübecker er jeg et smut i Norge, for at få del i de voldsomme mængder sne der falder på Vestlandet. Vi er nu kommet til Geiranger som er på UNESCOs liste over nuturarv. Her bor vi lige ned til fjorden, hvor vi fanger friske fisk til stegepanden.
Inden vi kom her, boede vi på Hotel Alexandra i Loen ved foden af Skåla. Med sine 1848 meter er Skåla ikke Norges højeste bjerg, men med sin placering ved fjorden, har det Norges højeste konstante stigning.
Tirsdag gjorde vi vores forsøg på at bestige det legendariske bjerg og frem for alt kører på ski ned i nogle af de flotteste omgivelser man kan forestille sig.
Vores guide Inger Elin, fra Stryns Turistkontor ledte os de første 600 højdemeter op, gennem skoven. Da vi nåede sneen, tog vi skiene og støvlerne af rygsækkene og fortsatte på dem. Det var en sindsyg hård opstigning og efter 6,5 times kamp mod bjerget, kulden og blæsten og flere fysiske kriser nåede vi toppen og tårnet som står deroppe højt over fjorden. Jublen og glæden ville ingen ende tage og der blev uddelt high fives og krammere til højre og venstre.
Efter en fantastisk tur ned, var vi helt færdige, men enige om at det var den største og mest unikke oplevelse, vi nogensinde har haft på ski...

Kampen mod bjerget
Udsigten fra tårnet

Supernedfart 15. maj

Nogle var mere trætte end andre efter turen

1 kommentar:

  1. Jo jo nogle var mere trætte end andre og det var sjovt nok også dem der var først på top :-). Det skal dog understreges at det var en af de bedste, hvis ikke den vildeste, offpiste tur jeg nogensinde har været på.... Og det siger jeg med snart 6 års erfaring i udelukkende offpiste og med mere end 10 år som professionel skilærer/freerider. Hatten af for Norge - det er absolut et sted jeg skal tilbage til!!!! Selskabet har selvfølgelig også meget at sige og det var intet andet end fantastisk - fuldstændig magisk!!!

    Martin Lübecker

    SvarSlet