søndag den 31. januar 2016

Europas sidste pudder?

Vi tog efter flere anbefalinger til Arolla, hvor vi boede på et fantastisk gammelt bjerghotel, Kurhaus fra 1896. Huset er bygget i granit og væggene er metertykke. Det betyder at døren til vores værelse er et godt stykke inde i væggen. Døren har desuden en gammeldags hasp… super cool.
Arolla ligger i bunden af den ”oversete” dal, Val d’Hèrens. Med en beliggenhed 2000 meter oppe er der normalt god sne heroppe i januar. Men med den underlige vinter og manglen på sne alle vegne, turde vi ikke håbe.
Arollas liftsystem består af 6 ældgamle træklifte. Tager man de to længste, kommer man op i 3000 meters højde! Allerede i den første lift, under trægrænsen, testede jeg lige sneen i kanten af liftsporet. Staven forsvandt let ned i det. Det kunne næsten ikke passe. Vi havde efterhånden vænnet os til betonsne. Men det viste sig, at alle steder, som ikke havde ligget direkte i eftermiddagssolen, var der fantastisk dejligt, løst puddersne.
Vi fandt masser af steder, hvor der ikke var kørt og afsluttede, med at hike op til Pas de Chèvres. På vejen ned holdt vi højde til højre, så vi kom ind i Pigne d’Arollas skygge. Her var der en hel side med fantastisk pudder, som lagde op til god fart og store sving… Fedeste dag.

Stejlt terræn og kold puddersne.

Stigen ved Pas de Chévres

Fantastisk stemning på Grand Hotel Kurhaus


Efter en god nats søvn, var vi tidligt oppe, så vi kunne pakke bilen og alligevel få noget tid på ski. Vi havde en del forskellige muligheder, bl.a. 2 vilde couloirs. Vi besluttede dog at starte med siden fra topliften, ned mod byen. Her fandt vi kold, tør puddersne, så vi blev ved med at boote op, for at få mere. Da tiden rendte fra os, aftalte vi at tage et run, længere skiers left på samme side. Traversen, var sten hård og forventningerne dalede, men da vi kom over en lille ridge, var der pludselig pudder. Et par hundrede højdemeter ned til en lille flok sæterhuse, kunne vi bare give den gas. Efter et par fotos, kørte vi videre ned mod Arolla. Vi var under 2500 meter, så igen regnede vi bare med slush og skare, men endnu engang blev vi overaskede… Kold sne helt ned til 2200 meter – Fantastisk afslutning på en fed road trip i sneriget Schweiz.

Seb giver gas.

Europas sidste pudder?

Så kan de godt tage et par velfortjente ugers afslapning.

onsdag den 27. januar 2016

Toppen af Schweiz

Vi er kommet til Saas Fee. Byen ligger i 1800 meters højde, for foden af Schweiz' højeste bjerg, Dom. Selvom skiløbet foregår helt op i 3500 meters højde, skal man stadig lægge hovedet noget tilbage, når man kigger mod toppen af det 4545 meter høje bjerg.
I går havde vi endnu en god dag i Nendaz, hvor vi fik set mere af områdets potentiale. Jeg fik knækket en storetånegl (bagvægt i en iset pukkelpiste), så om eftermiddagen lavede vi en fotosession, mellem Nendaz' gamle lærketræer. Seb hoppede og sprang, mens jeg fandt et roligt sted, at fotografere fra. Resultatet var outstanding, som man siger. Jeg laver et indlæg med dem, når jeg er tilbage i Danmark.
Her i Saas Fee har vi nydt vejret og de fantasiske omgivelser. Der er ikke meget puddersne tilbage, men som man kan se på billederne fandt vi lidt.
Noget af det fedeste ved Saas Fee er, at selv om byen ligger højt, som franske steder og der fantasiske gletschere og monsterbjerge, er der stadig en helt usædvanlig charme over byen med gamle træhuse fra 1700-tallet, bilfri stræder og hyggelige små udeserveringer.

Der er fantastiske gletschere i Saas Fee

Leder efter pudder...

...Seb fandt det.
www.saas-fee.ch
www.hotelmarmotte.ch
www.valais.ch

mandag den 25. januar 2016

Kongeskiløb i Schweiz

Så er jeg tilbage i Alperne. Denne gang sammen med Sebastian Jacobsen, på job for Skiavisen. Vi lagde ud i et lille, af danskere, ukendt område, Toggenburg. Stedet ligger lige ved Bregenz og kun 1200 km fra Midtjylland. Det har nogle meget unikke bjerge, som mest af alt minder om noget fra Rocky Mountains. Modsat dalen ligger bjerget Säntis, som også er ret spektakulært.
Skiløbet virker meget interessant, men efter en lang periode med snevejr, var det klaret op og desværre også blevet varmt. Men vi hyggede og kørte nogle sjove hop uden for pisterne.

Man bliver aldrig for gammel til at hoppe.

Seb i god stil. (fuck han er smidig)


Igår ankom vi til Nendaz. Det er for vildt. Vi bor på det sejeste nye hotel, Nendaz 4 Vallees, med en kæmpe spa. Jeg troede kun at det var gamle mænd på 40+, der havde behov for at restituere i spa, men Sebastian nød det også efter vores skidag i dag.
Vi startede ud med en "stor" tur i noget af det sikrede freerideterræn de har i de 4 dale. Den starter på toppen af Greppon Blanc og går ned i dalen bag Thyon. mere end 1200 højdemeter, sindsygt fedt freerideterræn. Vi blev belønnet med lidt pudder på toppen og Seb satte et godt drop, med rigtig god landing. Længere ned blev snekvaliteten lidt ringere, men ikke nok til at tørre smilene af fjæset. Vi havnede ved et busstoppested, hvorfra vi for 5 franc blev kørt til gondolliften i Thyon.
I eftermiddags tog vi op til toppen af Mont Fort, for at se udsigten. For at komme tilbage til Nendaz, lagde vi ud med 1300 højdemeter kulsort pukkelpiste. Efter en enkelt tur med en gondol, ventede der yderligere 700 højdemeter sort, med pukler, inden vi, efter en stolelift, kunne glide 800 højdemeter ned til byen ad en blå uden pukler. Vel egentlig ikke noget at sige til, at vi havde behov for spa:)

Pudder på toppen

Seb dropper i det fede terræn.

Bec des Rosses med Mont Blanc i baggrunden.
http://www.nendaz.ch/

http://www.hotelnendaz4vallees.ch/en/

onsdag den 20. januar 2016

Kongedage og supershots

Vi er hjemme igen efter en fed, fed tur. Vi har massere fede oplevelser og nogle helt fantastiske billeder med hjem. Desværre har jeg også fået den livstruende Alpemandesyge med hjem! Hvor almindelig mandesyge, som alle ved, er meget voldsomt, med ringen for ørerne, er Alpe-varianten meget værre og her er det et konstant alpehorn, som tåger derudad. Håber det snart er ovre... jeg har allerede udsat afrejsen for næste tur.
Efter de gode snefald fik vi en dag med sol. Vi havde allerede udset et spot, ved Hauser Kaibling, den første dag... Hvis der kom meget sne og siden sol på! Det gjorde der og vi stod i liftkøen allerede kl. 8.15 for at få billedet.
Det lykkedes. Vi stod længe på toppen og tjekkede linjen, kameraindstillinger og lys, inden jeg kørte efter den. Asbjørn fik buddet (som altid) om han ville skyde eller blive skudt. Han valgte at skyde. Det har han gjort godt på denne tur og denne gang var ingen undtagelse:

Klik på billedet for at se det større. 
Da vi havde kørt nogle ture derovre kørte vi tilbage mod Planai. På vejen kørte vi lige et godt spot og fik øje på endnu et godt motiv. Vi tog en runde mere og Asbjørn kørte ned for at tage billede.
Det er ikke croppet og han stillede selv fokussen manuelt (På high res'en kan man se, at jeg har fået en ridse i den ene ski!). Han er ved at være en god fotograf. Tjek selv igen her:

En ret god ramme om mig:)
Dagen efter skinnede vi for at komme op til nogle fede sider, men det viste sig, at siden var ustabil, så vi kørte ned ad ridgen, som vi var kommet op ad. På vejen skød Asbjørn et billede mere, som er mere end almindeligt godt, Alle billeder er skudt med et Canon EOS 7D og et EF 24-70 f/2.8 objektiv:

God ide med orange ski til billeder:)
Fredag aften fik vi besøg af Christoffer Faarup, som holder til ved Schladming i denne tid. Han havde kørt Super-G Europacup, samme dag i Reiteralm og var blevet nummer 43, hvilket var samme placering som dagen før. Resultaterne var godkendt, men han havde været henholdsvis nummer 7 og 12 på mellemtiderne de to dage. Kunne godt tyde på, at der er noget stort i vente, når han rammer dagen. Super hyggeligt var det og rart, med en der forstår at vold-udnytte en buffet:)

Tre flotte, unge mænd:)
 Da vi kom hjem flækkede vi en video sammen. Den har været lagt op nogle dage, men er god nok til et gensyn, se den herunder:

Schladming, januar 2016 from Morten Agersnap on Vimeo.

Hvis idu vil se mere om vores tur, kan du læse hele bloggen, vi lavede for Højmark Rejser her:
http://www.hojmark.dk/blog/far-soen-herretur

onsdag den 13. januar 2016

Pudder i lange baner.

Asbjørn og jeg har hængt ud i Schladming, siden i lørdags. i går og i dag har sneguderne været gode ved os. Mindst en halv meter sne er det blevet til oppe i terrænet og det sner stadig.
I går var vi kørt op til Zauchensee, som allerede er et af mine yndlingssteder. Den lille perle ligger i et pudderhul og vi havde passende årets første rigtige pudderdag deroppe. Umiddelbart virker det som om man kan køre alle sider i dalen og der var ikke rift om pladsen.
Vi havde en fantastisk dag og Asbjørn var ikke til at drive tilbage til bilen. Fedt at junior brænder ligeså meget for det som mig.
Det var svært at holde tungen lige i munden for det brede smil, da jeg sidst på dagen gennede Citroenen ned ad den glatte bjergvej fra Zauchensee... Ikke sidste gang man har kørt den vej.

God pudder i Zauchensee

Fedt terræn

Asbjørn giver fuld gaaaz.

Idag var vi så på plads ovenfor byen. Det var klart fra morgenstunden, men lige efter 10 begyndte det at sne og det har det gjort siden. Vi havde kigget nogle fede spots ud, som skulle prøves af. Efter at have skudt nogle få billeder, blev jeg nervøs for kameraet, den megen sne truede med at drukne det. Derfor røg det i tasken og det betød effektivt skiløb.
Vi havde også held til at rende ind i Højmarks Chefguide, Jakob, der kunne vise os yderligere fede spots. Hele dagen kørte vi urørt sne mellem træerne på de nordvendte bjergsider højt over Schladming. Igen var Asbjørn ikke til at stoppe, Til sidst måtte vi alligevel give os. Dels kunne benene ikke mere og dels begyndte mørket at falde på.
I morgen lover de sol og frost... Vi står i liften kl. 8.15 når den åbner og dagen bliver kun afbrudt af picnic fra  kl. 12 til 12.15... cirka.
Hvis du vil se mere om vores tur, kan du tjekke Højmarks blog her: www.hojmark.dk


Powder

Dyyybt

søndag den 10. januar 2016

Dachstein

Igår kørte vi i områderne ovenfor Schladming. Der var ikke meget puddersne at komme efter, men vi fandt nogle spots, som er lovende når den lovede sne kommer. Der skulle komme lidt i nat og fra onsdag meget.
Idag tog vi op på Dachstein. Det var sidste chance inden de holder lukket 17 dage, for at servicere kabineliften. Det tyder på, at de må have travlt resten af året, når man vælger det midt i vinteren.
Vores store drøm om at køre Edelgriess. bristede. Den har været lukket et stykke tid, så vi havde ikke de store forventninger. Men da vi snakkede med en liftpasser, fortalte han at der var to mand oppe for at se på forholdende og at de måske åbnede om en times tid. Desværre var det ikke tilfældet. Total fuser, fra sikkert ikke, over måske, til nok om en time, til ikke alligevel... No Happy End.
Sneen oppe i højderne var fantastisk. Der var bare ikke så meget af den. Alligevel fandt vi lige et par steder hvor vi kunne lægge et par sving. Flot udsigt og eksponerede bjergsider har Dachstein i øvrigt nok af.

Traversen til Edelgriess går over det hvide felt øverst til venstre.

Pudder.

Snaps from Morten Agersnap on Vimeo.

torsdag den 7. januar 2016

Safety First


I morgen går det løs. Asbjørn og jeg drøner mod Schladming, hvor vi skal blogge for skisport.dk og Højmark og lave artikel for Skiavisen. Asbjørn er faktisk i erhvervspraktik hos Højmark og mig den uge:) Fedt at have en praktikant til at slæbe alt udstyret, pakke bilen osv. Vi har planer om at køre noget eksponeret freerideterræn, så vi har bestilt den helt store BCA-sikkerhedspakke fra Ole Klemmensen ved Inetersurf. Skovle (den ene med snesav!), sonder, de nye Tracker3 lavinebippere, de overfede Link radioer og en Float22 lavinetaske til Asbjørn. Jeg kører med den gode gamle ABS-Vario, men er godt nok imponeret over BCA'ens profil og fylde! Derudover har jeg lånt karabiner og harnesses af Thomas Langelund Batting - Thanks.
Siden Hemsedal, er formen blevet blevet holdt ved lige på Carbonhesten. På trods af det våde vejr, har Nordskoven været knastør og sporet derovre er blevet bedre og bedre. Sporarbejderne laver et helt unikt arbejde derovre, så det kan være lavineskovlene skal derud og arbejde efter sæsonen:)
Jeg lavede et edit derovrefra i julen som du kan se her:

Nordskoven 28. dec 2015 from Morten Agersnap on Vimeo.