onsdag den 27. januar 2016

Toppen af Schweiz

Vi er kommet til Saas Fee. Byen ligger i 1800 meters højde, for foden af Schweiz' højeste bjerg, Dom. Selvom skiløbet foregår helt op i 3500 meters højde, skal man stadig lægge hovedet noget tilbage, når man kigger mod toppen af det 4545 meter høje bjerg.
I går havde vi endnu en god dag i Nendaz, hvor vi fik set mere af områdets potentiale. Jeg fik knækket en storetånegl (bagvægt i en iset pukkelpiste), så om eftermiddagen lavede vi en fotosession, mellem Nendaz' gamle lærketræer. Seb hoppede og sprang, mens jeg fandt et roligt sted, at fotografere fra. Resultatet var outstanding, som man siger. Jeg laver et indlæg med dem, når jeg er tilbage i Danmark.
Her i Saas Fee har vi nydt vejret og de fantasiske omgivelser. Der er ikke meget puddersne tilbage, men som man kan se på billederne fandt vi lidt.
Noget af det fedeste ved Saas Fee er, at selv om byen ligger højt, som franske steder og der fantasiske gletschere og monsterbjerge, er der stadig en helt usædvanlig charme over byen med gamle træhuse fra 1700-tallet, bilfri stræder og hyggelige små udeserveringer.

Der er fantastiske gletschere i Saas Fee

Leder efter pudder...

...Seb fandt det.
www.saas-fee.ch
www.hotelmarmotte.ch
www.valais.ch

Ingen kommentarer:

Send en kommentar